For voksne

Bibliotek for Forbudt Litteratur

I Bibliotek for Forbudt Litteratur arbejder Aalborg Bibliotekerne aktivt med at synliggøre bøger, som er eller har været forbudt et sted i verden.
Vi dykker ned i, hvorfor værker bliver fjernet - og hvordan det påvirker et samfunds mulighed for refleksion, debat og forståelse gennem fratagelsen af ytringsfrihed og historier.

Af Jørgen

Bibliotek for Forbudt Litteratur

Biblioteket for Forbudt Litteratur udspringer af et behov for at gøre opmærksom på, at der verden over censureres et stigende antal bøger. Vi synes, der er behov for at gøre opmærksom på hvad og hvorfor, det sker. Både for at forstå de kræfter og motiver, der ligger bag - men måske også for at kunne ane konturer og tendenser, der kan leve og være på vej i vores eget samfund.

Konkret, opmærker vi de "forbudte" værker med klistermærker eller bånd, så du kan finde dem ude på hylderne, blandt alt den øvrige litteratur. Vi forsyner "forbudt" materiale med en indstiksnote om,  hvor, hvornår og hvorfor en bog er blevet gjort forbudt. 

Noterne er udarbejdet i samarbejde med organisationen Dansk Pen - en NGO med fokus på ytringsfrihed og retten til fri udøvelse af kunst. Opmærkningen omfatter både fag- og skønlitterære bøger til børn og voksne. 

Hjælp os videre

Ud over opmærkningen står Bibliotek for Forbudt Litteratur (BFL) også for arrangementer om ytringsfrihed og kunstnerisk frihed. Har du en idé, et spørgsmål eller feedback til et tema eller et emne, så kontakt Jes Folden Hyldig eller Sørine Amanda Nielsen ved Aalborg Bibliotekerne.